Jeg har nu fået tilbagemelding på kravspecifikation til mødet i morgen. Den havde jeg udformet ved at liste de forskellige funktioner under emnerne administration, struktur, indhold og medier. Her har jeg forklaret hvad intra skal indeholde af funktioner og hvordan strukturen hænger sammen.
Marcel fra IT-afdelingen synes at det var fint arbejde, men at der bør være user stories og koblinger til den grafiske brugerflade. User stories skal forstås sådan, at jeg forklarer hvad de forskellige funktioner er til for; altså hvilke problemer de forskellige funktioner skal løse for brugerne. Fx hvorfor det er nødvendigt at der er et komme/gå-model = Personalet har styr på hvornår børnene kommer og går, tilfælde af sygdom eller fridage/ferie.
Derudover har jeg haft møde med min projektleder og fremvist den grafiske brugerflade hvortil der også var et par justeringer. Jeeg har ellers indtil nu kaldt intra for Børneintra, men min projektleder synes det passede bedre at kalde systemet for Forældreintra, da det er henvendt til forældrene.
Derudover manglede der en funktion til personalet hvor de kan krydse børnene af når de kommer og går. Dette har jeg tilføjet til listen over børn i menuen kontor, hvor det samtidig er muligt for personalet at udprinte forskellige lister, fx telefonliste, pladsnumre og lignende.
Jeghar lige et par timer i morgen til de sidste justeringer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar