Tirsdag startede jeg på praktiksynopsen, hvor jeg bl.a. skal beskrive virksomheden. Jeg har derfor undersøgt hvad Slagelse Kommune - Center for Dagtilbud og Kulturs værdier/mission og vision og nøglekompetencer er. Derudover hvordan organisationen hænger sammen, hvilket Slagelse kommune har forklaret på deres hjemmeside.
For at få et lidt mere præcist billede af ovenstående vil jeg tage en snak med Centerlederen, så jeg kan få indsigt i Centerets eget syn herpå.
I dag, onsdag, har jeg undersøgt mulige websikre farver til intra, da jeg på mødet med IT-afdelingen fik at vide at farverne i Slagelse Kommunes farvepalette (designmanual) ikke nødvendigvis opfylder disse krav. Derfor har jeg undersøgt hvilke farver der tilnærmelsesvis kan ligne de originale farver.
Jeg har valgt en mellemblå som primær farve til intra. Denne fungere som sekundær farve i Slagelse Kommunes farvepalette. Jeg valgte den for at give indtryk af at Børneintra er en "underdel" til Slagelse Kommunes hjemmeside, og samtidig fordi farven symbolisere loyalitet og omsorg.
Spørgsmålet omkring farver er selvfølgelig også et emne jeg vil vende med designbureauet og IT-afdelingen på det endelige møde 2. oktober.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar