mandag den 19. august 2013

En ny uge er startet

I dag blev sidste interview med dagtilbudsledere, og jeg fik også her mange input. Ikke kun dagtilbudslederen gav sin mening og behov til kende, men også et par andre medarbejdere, som b.la. meget ofte havde problemer med administrering i forhold til modtagere af diverse dokumenter og beskeder samt registrering af børn og personale.
De havde mange punkter udover det som de vil skrive ned og maile til mig inden længe.
Jeg har samtidig informeret alle dagtilbudsledere om at jeg efter overvejelser omkring struktur og navigation, gerne vil besøge dem igen. Her vil jeg lave en kortsorteringstest, så jeg kan få overblik over hvad de finder logisk i opbygning.

Derudover har jeg fået mulighed for også at få et par interviews i hus med nogle forældre. Selvom personale-delen af intra er det mest komplicerede, er det er alligevel en fordel at høre forældrenes synspunkter, frem at dagtilbudslederne er budbringere. Forældre-delen og personale-delen skal hænge sammen, og have nogenlunde samme indhold. Dog foreligger der mere struktur-bearbejdning af personale-delen da man her skal have administrator-login til registrering, rettelser og oprettelser af nye dokumenter mv.

Alt i alt har det været en positiv oplevelse at besøge de forskellige institutioner, da de er meget hjælpsomme og har givet meget af deres tid til vores møder. De ved at det i sidste ende er til deres egen fordel.
Som før nævnt er behovene lidt forskellige alt efter institutionernes størrelse. Fx er intern kommunikation via besked-systemet i intra mindre vigtigt, da der er færre personer at videregive informationer til i de små institutioner. De vælger den mundtlige metode. Dog skal dette ikke have indvirkning på de større institutioners behov. Derfor kunne et system med mulighed for at fravælge forskellige funktioner være en fordel, så der ikke er unødig indhold som aldrig anvendes. Dog skal det først vendes med IT-afdelingen.

Jeg skal nu forberede mig til mødet med IT-afdelingen, hvortil jeg vil lave en evaluering af interviews, og komme med et oplæg til struktur og design. Dette baseret på mine undersøgelser indtil nu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar