Mandagen startede med mødet med IT-afdelingen, og jeg har fået en lidt anden indfaldsvinkel. Marcel (Projektleder i IT-afdelingen)synes at jeg havde nogle gode idéer til strukturen, men han mente at det sagtens kunne barberes endnu mere ned i forhold til indhold og design. Han har selv børn i forskellige institutioner, og mente at det mest brugervenlige for forældre, er at logge ind og som det første se sit barns navn. Under barnets navn skal der forefindes oplysninger om barnets dagtilbud og stue, og hvad der er af information og nyheder, samt komme/gå-modul.
For at IT-afdelingen senere kan få et bedre overblik over hvad mine idéer er til design og navigation, vil jeg lave UI mockups i programmet Pencil.
Dog vil jeg først undersøge hvad forældrene finder nemmest, inden jeg lægger mig fast på den idé. Derfor har jeg endnu en gang kontaktet dagtilbudslederen, Lena, på Byskovgård som tidligere har sagt at de garanteret kunne finde nogle forældre som ville komme med input. Vi aftalte derfor at jeg udarbejder et online spørgeskema, og sender linket til Lena torsdag. Spørgeskemaet sender jeg også til de andre dagtilbudsledere, og håber på så mange svar som muligt.
Jeg har derudover fået at vide at Børneinstitutionen i Sydbyen har et andet intranet som hedder Tabulex. Lederen her, Ib Jensen, har altid haft meget fokus på kommunikation online mellem forældre og personale. Jeg har derfor aftalt et møde med ham for at få nogle input ud fra hvad deres oplevelser er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar