torsdag den 15. august 2013

Endnu en dag, endnu et interview

Så fik jeg interview nr. 2 i hus og kan allerede mærke hvor forskellige behov brugerne har. Dette kommer både an på institutionens størrelse (antal medarbejdere) og hvor meget forældrene bruger intranettet. Én ting er dog helt sikkert. Et modul på intranettet som kaldes 'Komme/gå modulet' er en funktion som skal forbedres. Denne gør det nemmere for personale og forældre at registrere barnets hente/bringe-tider, ferie/fri og eventuelle sygedage. Problemet er bare at personalet ikke har mulighed for at ændre i modulet hvis forældrene har registreret noget forkert eller hvis tidspunkt for hente/bringe ændres mm. Dette skal vi finde en løsning på, og derfor ser jeg frem til mødet med IT-afdelingen efter interviews. Dog har IT-afdelingen ikke tid før næste uge igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar