torsdag den 8. august 2013

Ugen der gik

Jeg har undersøgt Umbracos open source software for at få et indtryk af hvad der kan lade sig gøre med hensyn til funktioner og struktur på intranettet.

Det nuværende intranet har nogle funktioner som ikke fungere optimalt, bl.a. at medarbejderne ikke kan rette i forældrenes indtastede oplysninger, hvis der er fejl. Derfor har jeg en idé om at medarbejderne skal få adgang med et administrator-login, og forældrene skal logge ind med NemID på det ny intranet. Dette vil i høj grad øge brugervenligheden, da NemID kun bruges af mindretallet på nuværende intranet.
Samtidig er struktur og opbygning ikke optimal, og der findes forskellige dokumentmapper som figurer flere forskellige steder. Mit indtryk er at det gør det forvirrende for brugeren at finde det de søger.

Intranettet er ikke i rød tråd med Slagelse Kommunes nye hjemmeside, så derfor skal det re-designes så der skabes genkendelighed.

Jeg har samtidig fået udleveret en evaluering omkring brugernes tilfredshed med det nuværende intranet, som jeg vil bruge som sekundær data.  Den giver et godt udgangspunkt i forhold til interviewet i næste uge som vil blive primær data. Interviewspørgsmål er så godt som klar til først interview tirsdag.


Hele ugen er gået med at planlægge, brainstorme og undersøge hvad der ikke fungere ved det nuværende intranet, og hvad der evt. kan være løsninger på et nyt intranet. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar